Kan jeg selv bestemme min enneagramtype?

Printervenlig versionSend som emailPDF udgave

Jeg vil helst være type...

Der er en tendens til at tro, at en type er bedre end en anden type. Du opdager, at det ikke er tilfældet, når du kommer i dybden med typerne. Alle typer har deres særlige unikke egenskaber og talenter. Ligesom der både er fordele og ulemper ved at være mand eller kvinde og som brikkerne i et puslespil, hvor hver eneste brik er vigtig for at kunne give det fulde billede.

Igen og igen oplever jeg, at folk enten er blevet typebestemt forkert i forhold til deres basis enneagramtype, eller selv har valgt den type, de umiddelbart syntes lød mest tiltalende og resourcerig. Eksempelvis tror mange, at fordi de er følsomme og sårbare, så er de nok 4'ere. Det er selvfølgelig en mulighed, men det kan faktisk også godt være, de er 8'ere, selvom type 8 umiddelbart ikke ser ud til at være hverken følsom eller sårbar. 
 

Type 4 har en generel oplevelse af at være født ind i en helt forkert familie - at være en forbyttet prins eller prinsesse. De har en følelse af ikke at være gode nok og af at være blevet svigtet løbende. Det vigtigste i hele verden er at være unik og helt speciel. Det at skille sig ud er måske præcis det, der skal til for at blive set og være betydningsfuld, og undgå at blive forladt og være alene. De er bløde og sårbare udenpå, og øjnene ser ud som om, de kunne løbe over i løbet af et splitsekund.

Type 4 har en hård kerne indeni og kan i virkeligheden klare hvad som helst, hvis de bliver presset nok til det a la Maude i Matador.
 

Type 8 har en generel oplevelse af at verden er et barskt sted at være, hvor den stærkeste vinder og den svageste går til grunde. De har en grundlæggende følelse af ikke at være værd at elske og kun ved at være stærke nok til at kunne beskytte andre, har de et eksistensgrundlag. Mor bliver den vigtigste i verden, da hun yder omsorg og kærlighed, og for fortsat at få den næring må type 8 være stærk og yde sin beskyttelse. Derfor er det ikke sjældent at høre om 8'ere, der har problemer med far-roller i tilværelsen, herunder ledere, da der kan og ofte opstår konkurrence med far om at være den, der beskytter og modtager mors kærlighed og opmærksomhed.

Type 8 er stærke udenpå, og for at du ikke skal være i tvivl, puster de sig lidt op og bliver mere højlydte end strengt nødvendigt. Alt dette kun for at du ikke skal opdage, hvor bløde og sårbare de er indeni. Det er derfor også yderst sjældent at se en 8'er græde udenpå, og når de gør det, bliver de ret grimme at se på, da de simpelthen ikke er bygget til det.
 

Øv, kun én mulighed...

Det er utrolig let at tage fejl af type 4 og type 8 som basistype, og for at blive skarp på om du er den ene eller anden, må du spørge dig selv, hvad er vigtigst:

  • at være unik og speciel (type 4) eller
  • at være stærk (type 8)

Synes du begge er lige vigtige, så leg med at kun den ene er en mulighed. Hvilken kan du bedst undvære, når du går helt ind til det mest troværdige sted i dig?
 

Når det er sagt, er det også sådan, at der ikke er nogen typer, der har patent på en bestemt følelse eller attitude. Alle enneagramtyperne kan være følsomme, såbare, sensitive, stærke, stolte, glade, sjove, humoristiske, nedladende, kompetente, sorgfyldte og så videre. For at finde din type må du derfor ind om kernemotivationen og finde den kraft, der driver dig, og som er forskellig for alle de 9 typer.
 

Betyder det noget at være landet i en forkert type? 

Både ja og nej. Det er naturligvis fuldstændig ligegyldigt, hvis ikke du bruger typebestemmelsen til noget. Vil du derimod gerne have glæde af de indsigter, der ligger gemt i typen, og som afstedkommer den ene aha-oplevelse efter den anden, betyder det alverden til forskel. Det kan sammenlignes med en rejse til et for dig ukendt sted. Hvis du ved, hvor du skal hen, er det nemmere at samle oplysninger og lægge planer for din rejse. Hvorimod, hvis du ikke har den fjerneste anelse om, hvad du skal, og hvor du skal hen, kan det være svært at pakke og lægge en plan for både transport og en reel udforskning af området.

 

Det at finde din type er en rejse ind i dit sind. Du er nødt til at kende dig selv ret godt for at finde din kernemotivation. Det kræver derfor, at du virkelig forstår at iagttage dig selv, dine mønstre og dine bevæggrunde for at gøre, tænke, sige og føle, som du gør. Vær opmærksom og stil hele tiden dig selv spørgsmål i retningen af: 

  • Hvorfor siger jeg det? 
  • Hvorfor er det vigtigt? 
  • Hvorfor bliver jeg vred over det? 
  • Hvorfor er jeg bange nu? 
  • Hvad er det, jeg frygter?
  • Hvad er det, der gør, at jeg føler mig svigtet?
  • Er det mig, der svigter, eller bruger jeg det til at skabe et drama - for at føle jeg lever?
  • Hvorfor laver jeg sjov lige nu?
  • Hvad er den virkelige grund til, at jeg skælder ud, hjælper, smiler, græder?
  • ... og så videre 
     

Selvbevidsthed - selvbevidshed - selvbevidsthed

Det handler om at være tilstede i nuet. Når du forstår, hvem du er med alle dine fejl og mangler, resourcer og talenter, vil du aldrig mere være den samme, Intet kan røre dig på samme måde som før, og ingen kan nogensinde såre dig mere. Din frygt for at falde udenfor, ikke at være perfekt, ikke at slå til, ikke være god nok med mere slipper, og du kan langt om længe begynde at hvile i dig selv.

Alle de mennesker, jeg kender, der har brugt tid på at lære sig selv at kende på godt og ondt, har mærket en forandring i løbet af kort tid. Kvaliteten af deres liv er blevt bedre, og de tolker og reagerer mindre på spydigheder og provokationer. Istedet er der en ro og en nysgerrighed for at indse og forstå andre opfattelser af verden. 
 

Kom og få hjælp til at finde din type, din passion og drivkraft på vores uddannelser i Enneagrammet. Er du ny, starter du på vores Enneagram Coach Uddannelse. Har du arbejdet med Enneagrammet et stykke tid og gerne vil videre med Enneagrammet, er det vores Enneagram Master og Business Coach Uddannelse, du skal deltage på. Har du allerede alle de færdigheder, der er indholdt i de to uddannelser, er det uddannelsen til Enneagram Pilot, der er dit næste skridt.

 

 

Enneagram Pilot - en uddannelse til Mentor og Facilitator

Til dig som allerede er Enneagram Master og er klar til dit næste skridt.

Med uddannelsen til Enneagram Pilot får du:

  • Det ultimative tilbud med masser af muligheder for at blive en efterspurgt Mentor og Facilitator, hvor kun din fantasi sætter grænser
  • Konkurrencedygtig viden om Enneagrammet uden at gå på kompromis med din autencitet og din troværdighed
  • En komplet uddannelse, der hjælper dig med at få fokus og kvalitet ind i dit professionelle virke, uden det koster en formue
     

Vi lover dig:

  • det bliver udbytterigt
  • det bliver sjovt
  • det bliver intensivt
     

Du kan se vores introduktionsvideoer, her: fleksiba.dk/pilot,
og du ser datoer og tilmelder dig her:

Ja tak! jeg vil med - fleksiba.dk

 

Det siger vores kunder

Kundeudtalelser

 

 

 

 

randomness