Er det svært at være type 8 i Enneagrammet?

Der er mange, der spørger mig, om det ikke er svært, at være en type 8. Hvad mener du med svært, spørger jeg gerne tilbage, da spørgsmålet er lidt dobbelt, blandt andet fordi ordet ”svært” er et af mine nøgleord, som type 8.

At være stærk og kunne klare alverdens ting er så umådelig vigtigt at ordet svært kun er en udfordring. Siger du for eksempel til mig, at noget er svært og umuligt at klare, skal jeg nok bevise det modsatte, da jeg nødigt, og i hvert fald ikke uden kamp til stregen, vil opfattes som en person uden styrke og kraft.

En killing gemt i en løves krop

Killing i løves krop Spørgeren hentyder derefter gerne til den dominerende facon, vreden, energien, handlekraften, frit at give udtryk for en mening om alt og ikke mindst kampen, der hele tiden er i spil, undtagen når vi sover. Jeg oplever ikke mig selv som hverken vred eller dominerende, men mere som et menneske, der brænder, er entusiastisk og begejstret.

Jeg tror, jeg i lighed med mange andre type 8, ikke helt ser og opfatter mig selv, som andre opfatter mig. Billedet af killingen, der ser en løve i spejlet, er lige omvendt for type 8 – vi kigger os i spejlet og ser killingen og ikke løven, som andre ser.

Derfor har jeg tit oplevet, at blive misforstået på min udtryksform og hensigt, og det har af og til været svært eller i hvert fald ikke altid helt let.

Utilpasset, upoleret og rå

Du overspiller din rolle som type 8, det er fuldstændig unaturligt, som du opfører dig, du fremstår i den grad rå og utilpasset. Sådan sagde en type 5, der selv troede, han var type 8, til en type 8, der var type 8 (ja det er lidt langhåret det her, håber du har fået fat i billedet, ellers må du lige læse sætningen igen).

Det sjove var, at manden, der troede han var type 8, selv i den grad overspillede rollen som type 8. Han virkede anstrengt og disharmonisk, og han kæmpede en brav kamp for at blive i rollen som type 8, mens fyren, der var type 8, bare var sig selv, let og ubesværet - fuldstændig uden filter.

Da manden, der var type 5, endelig fandt ind til, at hans udgangspunkt og inderste kerne lå i type 5, faldt der en helt anden ro over ham. Han blev meget mere troværdig og afklaret, hvilket var en utrolig smuk proces at være vidne til.

Timeglasfacon eller …

For mange år siden, blev jeg typebestemt til at være type 2, fordi jeg altid var sød og smilende. Når jeg var sammen med de mennesker, der havde typebestemt mig til type 2, brugte jeg enorm meget energi på både at holde vejret, holde min energi nede og smile, smile, smile, for at passe ind i den søde smilende rolle som type 2.

Det var yderst anstrengende, og når jeg kom hjem og tillod mig at give slip på smilet, væltede hele min personlighed ud nærmest overdimensioneret. Det var som at have taget en stram body shaper på i alt for lille en størrelse, hvor det at få den af nok ikke er det smukkeste syn, men samtidig ikke kan sammenlignes med noget, der er mere nydelsesfuldt.

Når nogen i al godmodighed forsøgte at sige til mig, at jeg måske ikke var type 2, buldrede jeg indvendig og hvislede mellem tænderne (smilet skulle jo holdes), at der tog de grueligt fejl, jeg vidste nok bedst selv, hvilken type jeg var.

Det gjorde jeg så ikke, og da jeg langt om længe endelig accepterede, at jeg var type 8 (under stærkt pres, fra min kærlige 2'er mand), var det som at komme hjem. Jeg faldt endelig helt på plads og blev en meget mere sandfærdig udgave af mig selv. Hvilken lettelse det var, da jeg ikke mere behøvede at spille rollen, som noget jeg trods alt også var - bare ikke helt i den størrelsesorden, som type 2 præsenterer typen.

Så er det heller ikke sværere

Svaret er nej, det er ikke sværere at være en type 8 end at være en af de øvrige otte typer. Når vi finder ind til den type, der viser vores inderste kerne, er det ikke svært at være typen, det er kun svært, når vi forsøger at være en anden, end den vi autentisk er.

Nu kan du købe bogen "Så kom dog ind i kampen!"

Bogen "Så kom dog ind i kampen!" er den ottende i serien "Enneagrammet - typen om typen". Her i kan du læse om enneagramtype 8, og få et kig ind til den bløde sårbare kerne, der ligger gemt inde bag den stærke og sommetider hårde facade.

Kommentar på facebook omkring bogen:
Puha..... det er stærk læsning for en 8'er. Det er så rammende, beskrivende og fortvivlende sandt det I skriver. Og jeg sidder med den følelse, jeg som oftest sidder med som 8'er. Tænk hvis andre bare kunne forstå os.... Håber at mange vil læse bogen