Børn der øver vold
For et stykke tid siden så jeg lidt af et program om børn, der øver vold mod deres forældre. Tænk, at det kan forekomme, var min umiddelbare tanke. Desværre er det vist bare min sommetider naive blondine tilgang, der endnu engang bliver overrasket over livets realiteter.
Især en scene gør stort indtryk på mig. Den handler om en dreng på 8-9 år, der kæmper med sin mor. Hun prøver at holde ham i skak ved at pakke ham ind i en dyne, men opgiver og slipper ham fri igen, mens hun råber til en måske bonusfar, at han skal åbne terrassedøren.
Derefter slæber de ham under stor turmult ned af trappen og udenfor på terrassen, hvor hun lukker døren efter ham. Drengen går selvfølgelig fuldstændig amok udenfor, mens ...